Liné Ringtved Thordarson

Liné Ringtved Thordarson

født 1965


Liné Ringtved Thordarson (DK 1965).

Liné er uddannet fra det Islandske University of the Arts, Reykjavik (1996) og er Bachelor of Fine Art, med speciale i skulpturer. Siden 1997 har hun haft solo- og gruppe-udstillinger på danske og internationale museer, gallerier, kulturcentre og institutter, i Monaco, Tyskland, Schweiz, Italien, Grækenland og Frankrig (Paris, Cannes, Nice, Bordeaux og Cognac). Liné har skabt flere udendørs bronzeskulpturer i Danmark. For tiden arbejder hun på en 2.20 meter høj skulptur i bronze til Aarhus Ø. Liné har desuden lejlighedsvis arbejdet som kunstnerisk koordinator ved forskellige kunstbegivenheder og som hus kunstner med støtte fra Statens Kunstfond.

Liné har i de sidste mange år doneret sine bronzeskulpturer til diverse hjælpeorganisationer som Prince Albert ll of Monaco Foundation , Chances for Children, Gestus, Monaco Charity Film Festival, Hollywood Domino, Action Against Hunger, Break Cancer, and Princess Stephanie of Monaco Aids Foundation.

Liné har boet og arbejdet som udøvende kunstner i Frankrig i 5 år. Hun tilbringer nu en del af året i Sydfrankrig og Monaco hvor hun udstiller. Hun har fast bopæl i Århus, hvor hun arbejder på atelieret THE HOUSE / Spanien 19B.

”Mine skulpturer er levet liv omsat til form. Hermed kommer hver skulptur til at indeholde sin egen lille fortælling om Livet og Mennesket. Glæden, sorgen, erotikken, angsten, roen, forløsningen.

En strøm af lidenskab 

Liné Ringtved Thordarsons skulpturer oser af sanselighed. Man kunne fristes til at beskrive hendes form som ”en lavastrøm af lidenskab”, men i alt det solide og hvor bronzen, som er Thordarsons foretrukne materiale, kan synes hård og uigennemtrængelig, opstår et udtryk af organisk og smittende livsbegær. I samme moment, som man registrerer begærets kraft, opdager man figurernes skrøbelighed. Med ét fremstår de blottede, og som befinder de sig uden for synsvidde – frie for voyerens granskende blik og i et privat rum. Dét er de blot ikke! De befinder sig udstillet og i en tilstand hinsides enhver form for blufærdig bevidsthed. Lars Svanholm. Kunstkritiker

www.linethordarson.dk      Instagram: linethordarson

 

Viser alle 21 resultater