Kunstcirkel nr. 21

Kunstcirkel nr. 21

Start: 1/10-2020

Værkerne roteres med skæring på følgende datoer:  1/1 21 1/4 2021 1/7 2021 1/10 2021 1/1 2022 1/4 2022 1/7 2022 1/10 2022 1/10 2022 og slutter 31/3 2021, hvor kunstværkerne fordeles til eje blandt medlemmerne.
Galleri Brænderigården udsender en mail ca. en uge før hver skæringsdato, og det forventes at skiftet sker mellem den 1. og 10 i måneden.

Her kan du tilmelde til Betalingsservice: Betalingsservice online tilmelding

Du kan hente rækkefølgeskemaet som PDF her

Du kan hente medlemslisten som PDF her

Hvis du vil læse mere om kunstnerne, findes disse under afsnittet  “Kunstnere”  i hovedmenuen.

Her kan, på udvalgte kunstnere, ses udstillingskataloger som PDF:

Anne Ditte 

Steen Kirkegaard Erichsen 

Heidi Av Reyni

Thomas Kiær

Bentemarie Kjeldbæk

Kunstformidler Sanne Hvidt præsenterede, ved første møde i galleriet hvor medlemmerne var samlede, hvert enkelt værk.
Hun har efterfølgende sendt os følgende tekst, så medlemmerne har mulighed for at genopfriske lidt af det fortalte omkring de enkelte kunstværker:

 

Af: SANNE HVIDT

Kunstcirkel 21 – 10 værkpræsentationer

#1 Ole Ahlberg, The Thinker, 66x56 cm

Ole Ahlberg er født i 1949 og har været aktiv på kunstscenen siden 1970erne. Han arbejder med både med skulptur, collage, grafik og maleri.

 The Thinker er en del af Ahlbergs fortløbende værkserie, hvor Hergés dydige Tintin-figur optræder i ofte bogstavelige sammenstød med erotiske kvindefigurer, der ligesom Tintin repræsenterer en helt specifik genre. Motivserien skabte både skandale og et sagsanlæg, da de blev udstillet i Tintins hjemland Belgien i 1998, men har siden sikret kunstneren et folkeligt gennembrud og bred anerkendelse også udenfor landets grænser. 

Kontrasten mellem tegneserieuniversets aseksuelle og malerisk flade karakter og de anderledes gennemerotiserede kvinder er gennemgående for Ahlbergs motivserie. Karaktererne repræsenterer hver især et fantasiunivers af temmelig endimensionelle stereotyper, hvis sammenstød i skumringstimen i tusmørkets lys i Alhbergs værker er både humoristiske og rørende. 

“Det er en figur, som er billedet på retfærdighed, det rene, det pæne, som aldrig kommer ud i noget snavs. Det var sjovt at pille ved.” Ahlberg

 Værkets titel refererer til Auguste Rodins berømte skulptur Grubleren. Men hvor Rodins skulptur forestiller en siddende nøgen mand dybt begravet i sine egne tanker, ser vi hos Ahlberg en lingeriepåklædt kvinde i stiletter, der koket poserende med hagen hvilende på sin pegefinger og oplyst som i et spotlight af lygtepælens skær betragter en rygvendt Tintin, der står i periferien og kigger ud over havet ved kanten af en mole. 

Tintin forbliver i samtlige værker en passive beskuer, der trods sin nysgerrige natur og sit utrættelige gåpåmod aldrig synes at fristes af kvindernes kødelighed. En tilskuer- eller voyeurrolle vi som beskuere deler med ham.

 

#2 Anne Ditte, Soaring Silence, 80x100 cm

Anne Ditte er født i 1990 og arbejder både med maleri og grafik, som hun også efterbearbejder, så værkerne undergår flere fortolkninger og bliver en slags nye unikaværker.

Hun foretrækker akrylmaling, og kredser motivisk i et ekspressivt og symbolladet formsprog om dyremotiver og kvindeportrætter.

 Soaring Silence eller skyhøj stilhed forestiller en ørn, hvis klør har fat i en guldfarvet kugle og en snøre med en kugle viklet rundt om sit kraftige næb. Som en stækket fugl eller et tæmmet rovdyr fremstår den symbolsk ladede og prægtige rovfugl som frataget sin fordums styrke. Den er gjort tavs og klynger sig til guldkuglen, som bærer mærker fra dens stærke klør.

Anne Dittes kunstneriske praksis har et meget personligt afsæt og udtryk, og værkerne er skabt som en bearbejdelse af en række voldsomme, livsomvæltende begivenheder. Hun har selv udtalt om værket:

 “Ørnen symboliserer alt, hvad vi har og mister. Vi ser ørnen med et bytte af guld, men byttet af guld er som en forbandelse, som det ikke vil være i stand til at slippe af med. På trods af ørnenes symbol på frihed er dens næb forseglet, hvilket betyder, at ytringsfriheden er bragt til tavshed” – Anne Ditte.

#3 Steen Kirkegaard Erichsen, Wrapped up, 80x80 cm    

Steen Kirkegaard Erichsen er født i 1960 og debuterede på den danske kunstscene i 1993, hvor han bl.a. udstillede på Kunstnernes Efterårsudstilling og lavede en offentlig udsmykning af Blågård Medborgerhus. I  2002-04 modtog han Statens Kunstfonds Arbejdsstipendium.

Erichsen arbejder ofte med portrætter, hvor beskueren præsenteres for karakterer, der har noget teatralsk eller performativt over sig og kunstneren blander figurativ realisme og surreel symbolik i et malerisk univers, hvor det virkelige og det symbolske kæmper om pladsen 

Wrapped up er et portræt af en mand med sorte læber og en påmalet blå klovnemund med udvisket sort kontur, hvis nøgne krop og skaldede hoved er viklet ind i prikkede omkransende bånd; en slags abstrakt kostume der gør det ud for en ud- eller påklædning. Manden kigger forbi os med et ubestemmeligt blik og den abstrakte hovedbeklædning kaster skygge over de farveløse øjne. Hans arme hænger slapt ned langs hans blege, næsten hvidlige krop og bag ham udgør den sorte baggrund en slags uudgrundeligt abstrakt, scenisk rum.

Karakteren har noget melankolsk over sig og titlen Wrapped up henviser til hans påklædning, der virker som en slags spændetrøje, og kunne minde minde om Michael Kviums brug af bandager.
Der er noget sørgmuntert over værket, der kunne tematisere det indviklede liv og vores absurde roller i skuespilsamfundet.

#4 Betty Fog, Harlekin III, 80x100 cm

Betty Cristine Fog er født i 1951 og uddannet på Kolding Designskole i 1973. Hun har i mange år arbejdet som designer og arbejder desuden med fotografi, collage, fotomontage og maleri. 

Fogs værker er ofte en slags digitale fotomontager, som efterfølgende er malerisk bearbejdet. Hun anvender ofte sine egne fotos som forlæg og der er noget ikonisk og drømmende over Betty Fogs iscenesatte tableauer.

Harlekin III har et grafisk udtryk holdt i sorte, hvide, røde og grålige farvetoner, hvor sorte silhuetter og motiver fra New Yorks skyline kombineres med ornamenterede flader som harlekinmønstret og de hvide prikker, der tilsammen danner en drømmeagtig og dynamisk billedkomposition, der emmer af referencer og citater. 

Centralt i værket ses en mand omgivet af to kvinder, der kommer gående tæt omslynget ned af en trappe. De nærmer sig billedfladens nederste del, som opløses i hvide prikker og en rød vertikal form, der mimer højhusenes form og med påskrifter ES, der kunne ligne en reference til modeverdenens billboards.

Til venstre ses silhuetten af en mand med frakke og hat der bevæger sig hen over den harlekinmønstrede og ornamenterede billedflade mod storbyen og den dramatiske sortgrå himmel. Ligesom det smukke kvindeansigt i profil nederst, der er en del af en cirkelkomposition, ligner manden en stiliseret figur fra en af Hollywoods klassiske film noir dramaer med smukke femme fatales og hårdkogte detektiver. 

#5 Heidi av Reyni, Selvanalyse, Stentøjsskulptur

Heidi av Reyni er født i 1966 og er en færøskfødt skulptør, der arbejder med stentøj og rakubrænding.

Skulpturen Selvanalyse fremstår i råt sort naturligt stentøj og forestiller en troldeagtig mandsperson i fuld figur. Figuren er kun iklædt glaserede blå bukser og sidder på en gulgrøn glaseret taburet med begge hænder hvilende på sine knæ og de store troldeagtige fødder solidt plantet i jorden.

Kroppen er foroverbøjet og ansigtet fortrukket i en grotesk grimasse med tydeligt rynkede bryn, nedslået blik og et mellemfornøjet udtryk. Måske Rodins Grubleren også her har inspireret til eftertænksom selvanalyse? 

Den detaljerede og lettere karikerede mimik og den forvrængede anatomi med de overdimensionerede hænder og fødder karakteriserer mange af Reynis skulpturer og kunstneren formår med sine figurative skulpturer at indfange almenmenneskelige følelser og sindstilstande, som vi alle genkender. 

 

#6 Thomas Kiær, uden titel, 73x85cm

Thomas Kiær er født i 1954 og uddannet på Kunstakademiet 1982-90 og Facultad de Bellas Artes, Madrid 1987-88. 

Kiærs værker er ofte kendetegnet ved at fremstå fragmenterede, labyrintiske og citerende, med tydelige figurative referencer, der kontrasteres og opløses af billedfladens mere abstrakte dele og mange lag. 

I venstre side af maleriet ses en tydelig mandlig figur optegnet med grøn kontur og med højre arm løftet i en 90 graders vinkel. Den nederste del af figuren opløses og konturstregen synes at drive formopløsende mod lærreds bund, og det er vanskeligt umiddelbart at afkode, hvad han har i hænderne og hvad hans nedslåede blik er rettet mod.

Øverst til højre dukker en gruppe af mandeansigter i negativ frem, ligesom der flere steder i værket er antydet figurer, der opløses af pastøse penselstrøg og rene farver domineret af gul, grøn, orange og hvid. 

Maleriet er uden titel, som mange af kunstnerens øvrige værker. Ifølge Kiær selv, skal det være påtrængende nødvendigt, hvis der skal en titel på: Værkerne siger det, de siger. Denne åbenhed giver mulighed for mange subjektive fortolkninger og understreger værkets mangetydige effekt. Kunstneren blander ofte alt fra klassiske renæssance-motiver til aktuelle fotos og hverdagsobjekter i sine værker; en postmoderne tilgang til maleriet, med referencer til forskellige tidsaldre og kulturer som optræder som aflejringer og afspejles i brugen af varierende teknikker og den konstante vekslen mellem de figurative og abstrakte lag i det enkelte værk. 

#7 Michael Isling, Wexer, 80x120cm

Michael Isling er født i 1978 og uddannet på Det Fynske Kunstakademi 2003–2008 samt på Det Kongelige Danske Kunstakademi 2005-2006.

Værket Wexer forestiller et abstrakt hvidt og mennesketomt landskab med saftgrønne vækster, hvor lilla eller magentafarvede elementer og figurer på surreel vis fremstår som fremmede objekter – måske som subtile repræsentationer for mennesket og den menneskelige indgriben i naturen.

Komplementærfarverne grøn og lilla skaber en foruroligende grundstemning i værket og kombinationen af maling, der driver ned af lærredet – og pludseligt fremstår giftgrøn – sidestilles med små taktile vækster med tydelige spor fra maleprocessen i et landskabsscenarie, hvor naturen med kunstnernes eget ord er blevet ”skizofren”.

Islings værker kredser motivisk om naturen og inspireret af både litteratur og film, science fiction og fantasy og vores visuelle optagethed af naturkatastrofer. Hans tematiske optagethed af naturen ligger i tråd med en lang billedkunstnerisk tradition, men tilføjer den en aktuel klima- og samtidsbevidst stemme, der åbner for refleksion over vores egne nære omgivelser og akutte nutid og fremtid. 

#8 Bentemarie Kjelbæk, Las Meninas med rød kande 110x90 cm

Bentemarie Kjeldbæk er født i 1952 og er uddannet fra Kunstakademiet i København i 1976-82. Hun har siden midten af 1980’erne opholdt sig i Spanien i længere perioder og Kjeldbæks værker er fyldt med referencer til både spansk kultur og kunsthistorie,

Kjeldbæk fremstiller selv sine farver af pigmenter og i værket her har hun med brug af bare blå, rød og hvid skabt en nyfortolkning af Velásquez hovedværk Las Meninas, der anses for at være den mest fuldendte og komplekse figuropstilling i vestlig kultur og et malerisk højdepunkt i europæisk barok. Værket blev malet i 1656 og forestiller kong Filips datter Margarta og kunstneren selv, i færd med at male betragteren, der ses som værkets hovedperson. Et gådefuld dobbeltportræt, der er fortolket af et væld af kunstnere. Kjeldbæks karakteristiske linjeføring er dynamisk og temperamentsfuld og værket har mindst ligeså mange referencer til Picassos modificerede Las Meninas, som det tydeligt ses i den forenklede, kubistiske stil og spejlingen af motivet. 

Ligesom Picasso fortolkede værker i et utal af variationer, har det også inspireret flere af kjeldbæks værker og en hel soloudstilling i 2020.

#9 Naja Duarte, All you need is less, 120x90 cm

Naja Duarte er født i 1967 i Grønland og blev i 1990 uddannet keramisk formgiver på Danmarks designskole i Kolding.

I dag er hendes foretrukne kunstneriske udtryksform akryl på lærred i et malerisk univers, der primært kredser om en mangfoldig variation af blomstermotiver og kvindeportrætter.

All you need is less er et portræt af en ung smuk kvinde med blå øjne og sort krøllet hår, der selvbevidst poserer i profil med armene løftet og hænderne hvilende på sit baghoved. Værkets titel er tatoveret på hendes højre underarm ved siden af genkendelige og naivistiske motiver som Klokkeblomst, Bambi og en humlebi ved siden af quotes som Bee Humble, sil vous plait, Together is our favorite place to be, der kontrasteres af en svævende rovfugl, en tiger/løve, en maskeklædt demonstrant og en overvågningssatellit ved siden af sangteksten Every breath you take…i’ll be watching you. 

Den unge kvindes sorte top mod lærredets gulgrønne baggrund minder om humlebiens alarmsignalfarver og kontrastfarverne går igen i kvindens sorte hår og brugen af gulorange toner. Kunstneren har lavet portrætter af kvinder af mange forskellige nationaliteter og hendes værker hylder netop mangfoldigheden:

“Når jeg maler mine blomster og mennesker er det mangfoldigheden, variationerne, det unikke og helt særlige ved det enkelte motiv der har min store interesse.

Mit farveunivers kan gå lige fra lækre tone i tone nuancer til sprudlende kontraster. Jeg arbejder altid med mange lag. Malerierne kan indeholde sirlige fine små detaljer og store spontane strøg fuld af bevægelse, ofte begge dele i et og samme billede. For mig er det fuldstændig magisk at vi mennesker er så forskellige, selvom vi alle har de samme konkrete elementer i opbygningen.”

#10 Neil Tye, Perfect love, 95x95 cm
Neil Tye er født i London i 1963, men bor og arbejder i Danmark. Han har arbejdet med både teater, dans, performancekunst, installationer og abstrakt maleri. Som billedkunstner foretrækker han at arbejde med akryl og gerne i stor skala.

Perfect love er et abstrakt blomstermotiv, der langsomt fremkaldes foran beskuerens blik og pendulerer mellem at fremstå helt abstrakt og finurligt figurativt. Værket er heftigt malet med tydelig taktile spor fra maleprocessen og brugen af varierende teknikker. Tye har en spontan og improviseret stil, hvor brugen af den sorte farve, der optegner en slags figurativ kontur, på en baggrund af pastøst malede flader i primærfarverne rød, blå og gul, synes at antyde de mere figurative og fortællende lag i værket. Visse steder kan man ane det rå lærred og ligesom blikket, synes blomsterne at kaste sig henslængt i alle retninger.

“Jeg maler intuitivt, undertiden har jeg en idé om en farve eller form og bruger det som mit udgangspunkt. Nogle gange begynder jeg min proces og tillader inspiration og friheden til bare at male. Andre gange bruger jeg klassiske malerier, billeder af naturen eller genstande som reference, og trækker på dramaet, bevægelse, teksturer og farver som mit startpunkt.”