Kunstcirkel nr. 16

Start: 1/10 2017

Værkerne roteres med skæring på følgende datoer:  1/10 2017 1/1 2018 1/4 2018 1/7 2018 1/10 2018 1/1 2019 1/4 2019 1/7 2019 1/10 2019 1/1 2020
og slutter 31/3 2020, hvor kunstværkerne fordeles til eje blandt medlemmerne.
Galleri Brænderigården udsender en mail ca. en uge før hver skæringsdato.

Her kan du tilmelde til Betalingsservice: Betalingsservice online tilmelding

Du kan hente oversigten med rækkefølgen her.
Du kan hente medlemslisten som PDF her.

Hvis du vil læse mere om kunstnerne, findes disse under afsnittet Kunstnere i hovedmenuen.

Her kan på udvalgte kunstnere ses udstillingskataloger som PDF:

Liné R. Thordarson
Ingerlise Vikne
Thomas Kiær
Niels Sylvest
Bent Hedeby
Bentemarie Kjeldbæk 2013
Bentemarie Kjeldbæk 2016
Simon Fensholm
Jens Heller

Kunsthistoriker Bente Hammershøy præsenterede, ved første møde i galleriet hvor medlemmerne var samlede, hvert enkelt værk.
Hun har efterfølgende sendt os følgende tekst, så medlemmerne har mulighed for at genopfriske lidt af det fortalte omkring de  enkelte kunstværker:

(Tekster: Bente Hammershøy/19. sept. 2017)

Niels Sylvest (1938-2008) Arena I

Niels Sylvest er med dette maleri ude i et mere figurativt værk, end man ellers har set hos ham. Her er man er i en tyrefægterarena – der indebærer en ældgammel folkelig foreteelse: tyrefægtning, der går tilbage til Oldtidens Kreta og Romerriget- med tyren og matadoren i centrum med nøje studerede bevægelser.

Tribuner og tilskuere er antydet i en mørk halvcirkel om det, der foregår i midten af maleriet på det med lyse farver nærmest abstrakt skitserede arenagulv, hvor tyrens voldsomme kraft er koncentreret i kroppens sorte tyngde med de allerede plantede banderillas. Banderilleroens behændige elegance karakteriseres både ved kroppens balletagtige bevægelse, der er viser simultane bevægelser med de præcist malede banderillas, han endnu har tilbage at plante det rigtige sted i tyrens nakke, inden tyren er endeligt overvundet. Tre lyse streger hen over tribunerne ekkoer arenagulvets lyse farver.

Motivvalget deler han med en anden af Kunstcirkel 16 ’s kunstnere nemlig

Bentemarie Kjeldbæk * 1952 Toreo

Hun har nemlig i udpræget grad Spanien og spansk malerkunst helt inde under huden. Hvor Niels Sylvest kalder sit maleri for ” Arena I,” hedder Bentemarie Kjeldbæks maleri ”Toreo” – det spanske ord for tyrefægtning. Som Niels Sylvest står hun på skuldrene af Pablo Picasso, der hele livet igennem nærede en stor passion for tyrefægtning og tyre i det hele taget, ja, ovenikøbet brugte tyren som sit eget sindbillede og afbillede den malerisk, grafisk og keramisk.

Bentemarie Kjeldbæks maleri er udført i et aflangt, smalt format med indtrængende farver. Med en tyr og dens toreador i figurative elementer sat op som en collage. De dominerende grundfarver rød, gul og blå går igen i dette næsten abstrakte motiv, hvor Bentemarie Kjeldbæk plejer at male nærmest fuldt figurativt. Men den næsten abstrakt opløste billedflades enkeltelementer holdes sammen af kunstnerens eminente, karakteristiske linjeføring, der er noget unikt for hende, og som hun bruger virtuost i sine værker. Bentemarie Kjeldbæk er udstillingsaktuel her i galleriet marts/april næste år.

Simon Fensholm *1985 The Unimpressed

Tråde spiller en stor rolle i dette maleri af Simon Fensholm. Tråde er i det hele taget en væsentlig ingrediens i hans værker. Direkte tråde, der forbinder personer og effekter. I dette maleri er der forbundethed fra baggrundens kæmpeudgave af en dreng. At der er en dreng, begrunder jeg ud fra det hår, der er synligt!

Ansigtet er beskåret lige over mundens amorbue. Drengen er det eneste rigtigt farvestrålende i værket, mens andre personer i mere eller mindre fantasifulde udgaver er vist i sorte silhuetter.

Overvejende sorte er også de tråde, der går fra drengens underlæbe brugt som en slags trådrulle, hvor tråden er forbundet med den sorte bamse og den hattebærende mand med en tregrenet træstamme på hatten i forgrundens sætstykke, som bivånede vi et teaterstykke.

Simon Fensholms syrede univers rummer også opstablede gule accentuerede brædder dynget op som et vakkelvornt hus, en lampe, en fugl – og tørresnore! Der er en uhyggelig tyngde i hans maleri, som man ikke lige fanger ved første kig på hans værk. Det dunkle fremmanes i forgrundens ”skyline” af diverse personer, dyr og ting.

Overskriften The Unimpressed: ”Den uimponerede” får én til selv at gå på yderlige opdagelse i dette spændende maleri af Simon Fensholm.

Ingerlise Vikne *1961 Above

Ganske tilfældigt er der to malerier med i Kunstcirkel 16, der har beskæring af ansigtet, der i begge værker mangler øjenpartiet! Dette og det nys beskrevne. Hos Ingerlise Vikne er der to ansigter, der virker som et tvillingepar. Kunstneren har her ikke tråde med, men meget markante konturlinjer, hvor den røde farve yderligere flere steder er den dominerende og straks springer én i øjnene, og man først efterfølgende ser resten af Ingerlise Viknes farvesammensætning i billedfladen. At øjnene mangler, er der måske en henvisning til via titlen på maleriet: Above, som kan tolkes som set ovenfra, ovenover, som er Ingerlise Vikne bevidst om, at hun er den, der har overblikket ovenfra, ovenover. Det store, bevægende værk – 70 x 160 cm – viser ergo to karakterer, et koncentrat af to børn. Kunstneren trænger på en måde ind i dem ved den tætte fokusering og viser udsnit af barnekroppe uden arme. Denne ”fortætning” gør oplevelsen af maleriet meget intens.

Bent Hedeby Sørensen * 1962 Venedig

At det er Venedig, Bent Hedeby Sørensen har foreviget her med sit velkendte, diffuse, slørede udtryk, er ”øjen synligt” med byens velkendte skyline. Det er som et drømmesyn, kunstneren viser byen i set fra den modsatte bred af lagunen, hvor det tavlede, flisebelagte torv foran en af byens mange kirker danner udsigtsvinklen over mod land, hvor byen ligger. Bent Hedeby Sørensen er kosmopolit og kommer vidt omkring. Hans malerier kræver ens fulde opmærksomhed. Man skal koncentrere sig for at ligesom nå at fastholde motivet, der med farver og bygninger er malet, som klæber motiverne ikke til lærredet, men kan tørres af med ærmet, som var det den svamp, Bente Hedeby Sørensen blandt andet påfører farverne på sine malerier med.

Thor Lindeneg *1941: Skaller

Her er malet to former for skaller sat op på en helt sort baggrund uden forstyrrende elementer, som man også gjorde i barokkens malerier. En minutiøst malet hovedskal- et kranium – af et hornbærende dyr, der kaster sin skygge på den mørke væg. Hovedskallen er gengivet så perfektionistisk, som var det et fotografi, men er en så fabelagtigt gengivet tom skal, at den giver fotografiet baghjul. Dette er et memento-mori motiv: Husk du skal dø- et vanitasmotiv: forgængelighed, forkrænkelighed, som også er barokkens maleriske udsagn. Prøv at se linjerne/sømmene i kraniet: suturerne, der viser kraniedelenes sammenkobling. Thor Lindeneg er en mester udi malerkunsten!

Som modsætning både indholds-og formmæssigt ses til venstre lidt nede i billedfladen et æg gengivet i en livgivende gullig farveskala kontra dyrekraniets anderledes nuancerede gullige farve. Her er der også linjer i kraniet. Men nu er det livgivende krakeleringer, der ikke giver plads for en kommende kylling af en slags, men for en grøn spire, der sprænger sig frem og higer opefter, mens en blå tåre – som så ofte før i Thor Lindenegværker- er anbragt her i centrum af æggeskallen. Det må være en glædeståre.

Tåren og ægget er fasteemner i Thor Lindenegs surreelle billedunivers, hvor det umulige ikke blot synes muligt, men bliver det! Man kunne kalde ham en dansk René Magritte.      

Liné Ringtved Thordarson *1965: Nostalgi

De to kvindelige skulptører, der er med i Kunstcirkel 16, er vidt forskellige i deres udtryksform.

Liné Ringtved Thordarsons er repræsenteret med en 33 cm høj grøn bronzefigur: en kvindeskikkelse i simplificeret form – det vil sige uden arme, men på lange slanke ben og med en kropsudformning, der leder tankerne hen på både schweiziske Alberto Giacometti og tyske Wilhelm Lembrucks forenklede skikkelser, hvor alt overflødigt er væk og kun det helt neddroslede udtryk står tilbage understreget af hovedets enkelthed. Kunstneren er velkendt i Galleri Brænderigården med flere udstillinger bag sig og er nu også yderst succesrig på det tyske kunstmarked.

Dette kunstværk, der med sin minimalistiske udtryksform – både hvad angår formen og titeludsagnet- er tidløst. Titlen Nostalgi har to betydninger: Sentimental, melankolsk længsel efter en anden tid, andre forhold eller lignende eller som udtryk for stærk hjemvé. Begge kan indlæses i skulpturen.

Bente Polano * 1953 Sommerfugl

Den anden skulptør er Bente Polano. Hendes værk er en globeformet, blankpoleret, gennembrudt stålskulptur med titlen Sommerfugl. Den har en helt anden udtryksform, der ikke er mindre intens end den forrige kunstners værk. En sommerfugl står for noget let, elegant og meget skrøbeligt. Det formår Bente Polano at overføre til det tunge blanke stål i sin skulptur, hvor inspirationen er sommerfuglen Påfugleøje, via hvis cirkelrunde aftegninger på vingerne Bente Polano har lettet på det tunge stål i form af de åbninger, kunstneren har benyttet i udformningen af sin skulptur. Yndefulde sommerfugle i minimeret form er landet øverst på globen.

Det er åbninger i skulpturudformningen hos Bente Polano, der er hendes ”varemærke,” og som gør hendes skulpturer – og derfor også denne- til noget specielt.

Jens Heller: *1966 ”Archont I”

Som den danske maler Martin Bigum i 1990-erne havde sin lille kutteklædte signaturfigur ART, har den tyske maler Jens Heller SIN kutteklædte skikkelse i naturlig størrelse. Den hedder Archont, hvor bogstaverne for kunst på engelsk også kan findes. Martin Bigums ART havde et synligt ansigt, som ikke findes hos Archont. Figuren er mere mystisk. Mere ensom. Jens Hellers figur fremstår ikke i en surrealistisk stil, men i en superrealistisk!

Sagen er sat på spidsen, om jeg så må sige, i maleriets form! Det giver en helst speciel billedoplevelse, idet en særpræget beskæring er følgen af dette format.

Desuden bruges der kun få farver med den fremherskende gule, med hvilken han maler mesterligt gengivet fed gul silke. Silken med fantastisk malede folder omslutter den ansigtsløse skikkelse med beskåret hoved. Skikkelsen har for store turkisfarvede gummihandsker på og vender sig bort måske i en slags afsky- måske er det over for hvepsen ude til højre – et af Jens Hellers gentagne symboldyr, der her ser levende ud. Han maler ellers døde hvepse og humlebier.

Det hyperrealistiske i Jens Hellers maleri understreges yderligere af, at den usynlige lyskilde fra venstre oplyser skikkelsen og får dens hænder belyst så at sige overnaturligt. Skyggen bag skikkelsen er nærmest udefinerbar.

Jens Heller er født i Oldenburg i Tyskland. Han bor og arbejder i Berlin og har udstillet siden 1990 især i Hamburg, Berlin og fødebyen Oldenburg.

Jens Hellers værk sætter det moderne ikkeidentificerede menneskes situation med rastløshed, rådvildhed og ensomhed i relief, for hvad skal man gribe til? Det er et stærkt billede.

Thomas Kiær *1954 U.T.

Som så ofte før vælger Thomas Kiær ikke at sætte en titel på sit værk. Dermed tvinger han beskueren til selv at skulle betitle det maleri, vedkommende står foran. Hvis man synes, det er nødvendigt.

Atter er kunstneren dykket ned i det store forråd, han har dels i sit hoved af kunstværker og begivenheder til alle tider og dels i form af eksempelvis fotos. Det kan både dreje sig om egne oplevelser og om historiske begivenheder, der så udmønter sig i hans særprægede værker. Og hans maleteknik er en ganske speciel en af slagsen, hvor han maler i lag på lag og lader beskueren se som ind gennem flere gennemsigtige aflejringer. Også rasterteknikken benytter han sig af. Det er et linjenet, hvorigennem man kan fotografere billeder, der skal reproduceres, idet man herved får en opdeling af billedet i punkter. Det ses i maleriet her.

Motivmæssigt ses i dette intense, farvestrålende, figurladede værk tilbage i historien, hvor man til venstre ser en stor mandlig, klassisk græsk/romersk figur, som man kender fra fordums antikke marmorskulpturer. Man kan i midten af billedfladen blandt andet se en storhornet maske, hvor man også mellem førstnævnte skulpturgengivelse og det behornede væsen ser- ligesom et gammeldags negativ- nogle mænd, der ligner mexicanere med hatte. Til højre i maleriet ses den mexicanske majsgud med den for ham karakteristiske hovedprydelse. Derudover myldrer det med andre detaljer, som man kan gå på opdagelse efter.