Kunstcirkel nr. 13

Kunstcirkel nr. 13

Start: 1/10 2016

Værkerne roteres med skæring på følgende datoer:  1/10 – 1/1 – 1/4 – 1/7 frem til sidste byttedato 1/1 2019 og
slutter 31/3 2019, hvor kunstværkerne fordeles til eje blandt medlemmerne.
Galleri Brænderigården udsender en mail ca. en uge før hver skæringsdato.

Her kan du tilmelde til Betalingsservice: Betalingsservice online tilmelding

 

Du kan hente medlemslisten som PDF  her .

Hvis du vil læse mere om kunstnerne, findes disse generelt under afsnittet “Kunstnere” i hovedmenuen.

Her kan på udvalgte kunstnere ses udstillingskataloger som PDF:

Thomas Kiær
Simon Fensholm
Lisbeth Ellinor
Iris Bendt-Hedal
Ulrik Hoff

Kunsthistoriker Bente Hammershøy præsenterede, ved første møde i galleriet hvor medlemmerne var samlede,
hvert enkelt værk. Hun har efterfølgende sendt os følgende tekst, så medlemmerne har mulighed for at genopfriske
lidt af det fortalte omkring de enkelte kunstværker:

(Tekster: Bente Hammershøy/19. september 2016)

 

Jan Klein * 1951: Collage.

Denne kunstner maler på alt, hvad han kommer i nærheden af ud over lærreder: stole, borde, vægge og gulve! Hele hans og hustruens lejlighed i København er dekoreret i hans specielle stil: At bemale opklæbede fotos og dokumenter som aviser og blade klippet eller revet ud og til overflod at ridset i. Denne kunstform kaldes også collager. Det minder også om Street-Art, når autodidakte Jan Klein folder sig ud.

Det er rene farveorgier, man står overfor og må overgive sig til. Og man bliver aldrig træt af at betragte Jan Kleins værker, for man kan hele tiden finde noget nyt i mylderet i værket.

Hovedmotivet, der straks falder én i øjnene her, giver mindelser om den store tyske kunstner Baselitz, hvis malerier vender ’Upside Down,’ hvad Jan Klein har gjort her med flere billedelementer og det store, lyserøde kranium i midten. (Georg Baselitz er udstillingsaktuel på Jornmuseet i Silkeborg indtil 4.december i år.)

Hans idékatalog, hans inspiration er dels musikalske ikoner fra 1960-erne og 1970-erne såsom Rolling Stones, hvor det her er en ung Keith Richard, der er kommet med, The Beatles og The Doors og dels mange kvinder til mange tider her i dette værk såsom fotos eksempelvis Playboyfotos, som det ses oppe i højre hjørne med en af The Bunnies – og Britney Spears! Som kraniet er nogle fotos vendt på hovedet, så man først lægger til maleriet og ikke motiverne.


Thor
Lindeneg *1941: Autumn

Thor Lindeneg er surrealist – en af de nye af slagsen forstået på den måde, at surrealismen og dens glansperiode fra 1920-erne og fremefter til vore dage har fået sine efterfølgere, og her er Thor Linedeneg en markant én af slagsen, hvilket maleriet her er et flot eksempel på.

Han gengiver sine motiver i en knivskarp og perfekt udførelse med et hyperrealistisk indhold og i de for ham specielle grøn – blå farver, som det også ses her. Lærredet er som flænset op med en kniv til en træstamme, fra hvis grene efterårets to blå tårer har banet sig vej ned over lærredet. Det overdimensionerede, enlige visne blad krøller sig sammen i midten af maleriet, hængende ned fra stilken, der ender i en edderkops tråd.

Her har Thor Lindeneg fanget essensen af efteråret motivmæssigt. Et virkeligt scoop.

 

Ulrik Hoff * 1938: Uden titel

Denne malers værk har ingen titel, men må karakteriseres som et landskab. Og man kan sagtens selv tænke sig til en titel. Ingen mennesker bevæger sig rundt i Ulrik Hoffs sceneri, der dog ikke virker øde, fordi farvevirkningen er så intens.

Motivet må være malet enten tidligt om morgenen eller omkring solnedgang qua den doucefarvede, rosa belysning af den vidstrakte himmel istænket blå og gule farvestrøg.

Den lave horisontlinje afgrænser et bakkelandskab med det foranliggende, blå vand i flere nuancer.

Vandfladen fylder ca. en tredjedel af billedfladen og går i smuk symbiose med himlen

Værket kan have sit udgangspunkt i det østjyske med Horsens og omegn som omdrejningspunkt, da Ulrik Hoffs mor havde rødder i Horsens, og han derfor ofte har gæstet vort område.

 

Malene Bjelke:*1965: Kvinde på kant

To af værkerne i Kunstcirkel 13 er skulpturer og begge kunstnere er kvinder, begge født i samme år, som hver især har udført deres værk i bronze.

Malene Bjelkes skulptur viser en abstrakt, naturalistisk gengivelse af en siddende kvinde med ærmeløs kjole, korthårsfrisure og let antydet ansigt. Man kan se, at Malene Bjelke har haft fingrene i sine udgangsformer til skulpturen i form af gips og modellervoks, for overfladen fra disse skitser ses i den endelige bronzeudgave af skulpturen som meget facetterede og dermed gørende overfladen levende.

Titlen kan opfattes på to måder: dels direkte og dels i overført betydning!

  

Liné Ringtved Thordarson * 1965: Elskovsleg

Dette er den anden af de to kvindelige skulptører i Kunstcirkel 13. Skønt de er født i samme år, er de hinandens modsætninger udtryksmæssigt. Liné Ringtved Thordarson er mest kendt for sine ikke helt så forenklede skulpturer modsat denne.

For her er hun gået en tand/ tak længere end den Giacometti, hun skylder meget i sin udformning. Et stiliseret par med store, solide fødder plantet på podiet. Derfor vælter de ikke i deres fagter. Ekstremiteterne er bøjet i tynde bronzeelementer. Heftige bevægelser fanget og stivnet i et øjeblik.

 

Iris Hedal * 1986: We Take You In

Iris Hedal er en af de unge nysurrealister, der med sine værker – og dermed også det aktuelle her- overrasker beskueren med motivvalget og værkets helt specielle udformning. Her er det amerikanske elementer, der på fascinerende vis og knivskarpt på dundrende ensfarvede baggrund- et træk fra barokken- er som skåret ud, bøjet om i overført betydning og bukket om, som var underdelene fatamorganaer, luftspejlinger af øverste del af motivet.

”Underdelen” i anførelsestegn er lige så malerisk fantastisk, som overdelen i al dens hyperreelle udformning.

Forrest i midten står en bisonokse med sin tunge krop. Dyrets markante hoved er vendt iagttagende mod beskueren. Bag ved den ses til venstre en kasseformet bygning med et vindue, der viser et udsnit af himlen på surrealistisk vis. På siden af bygningen ses en af de berømte Wanted – plakater fra Det Vilde Vesten – som de kendes fra mange cowboyfilm – af eftersøgte forbrydere. Her er det Pocahontas, den berømte indianerkvinde, der levede mellem 1595 og 1617, hvis farverige liv blandt andet er skildret filmisk. Iris Hedal har malet et helt indiansk billede via de enkeltdele, man ser ud over bisonoksen: tipier, en totempæl og en kaktus. I baggrunden ses en række bjerge i facetteret udgave.

Omridsene af disse motiver går igen i underdelen af maleriet. Ligeledes er der andre mønstre, for eksempel i en ornamentik kaldet à la greque, mæanderbort, med brudte, retvinklede linjeforløb i flere udgaver.

Så dette er atter et yderst spændende indslag i Kunstcirkel 13.

Iris Hedal har det til fælles med Simon Fensholm, den anden unge surrealistiske kunstner i Kunstcirkel 13, at deres værkers tilsyneladende muntre motivvalg har et indbygget, mere uheldssvangert indhold, som dækker over noget unheimlich, noget uhyggeligt, noget uhjemligt, som Sigmund Freud har analyseret, idet han fastslog, at det uhyggelige strengt taget ikke er noget nyt eller fremmed, men noget, som sjælelivet fra første færd har været fortrolig med, men som er blevet fortrængt og dermed fremmedgjort. Det virkeligt uhyggelige er det fortrængtes tilbagevenden, om det nu stammer fra ens barndom i form af traumer eller fra menneskets urtid, og som altså er noget underliggende i menneskets bevidsthed, der således kommer til udtryk i kunsten som hos disse to. Surrealisterne byggede faktisk i deres værker på denne freudianske tankegang.

Så det surreelle ligger hele tiden latent under overfladen- og kommer med i billedfladen. Hermed synliggøres Iris Hedals og

Simon Fensholms

maleriske formåen.Han er født i 1985 og har værket:

Acting Friendly

med. Det kan slet ikke lade sig gøre, det der sker i dette maleri! Titlen må gå på, at de to drenge, der optræder i Simon Fensholms surreelle univers udfører en meget venskabelig handling, da de deler et stykke tyggegummi fra den enes mund til den andens. Det skal man være ualmindeligt gode venner for at gøre!

Eller er det en tørresnor? For der ses et stykke tøj på ”snoren.”

Ellers er de omgivet af mange af de ting, der er med i Simon Fensholms værker: ophobninger af træstykker, rester af stakitter, hjul og et himmelobjekt- her den blåligt hvide sky. Der hviler et eller andet udefinerbart over værket, som beskrevet ovenfor. Og man vil aldrig blive færdig med at udforske motiverne.

 

Nis Schmidt * 1932: Håb

Titlen på dette maleri går på den tekst, der er sat ind under kraniet, et forgængelighedens emblem, som har været et genkommende element i malerkunsten fra tidernes morgen og især i barokken, den maleperiode, man tidsfæster til mellem slutningen af 1500-tallet og 1730-erne, og som er et velkendt Nis Schmidtmotiv.

Under kraniet, det ultimative symbol på døden, hvor alt udenomsværk er skrællet af helt ind til benet, ses en tekstside, hvor der under det gyldne kors læses følgende ordlyd på latin – her oversat til dansk: ”Og på tredje dag opstanden fra de døde, opfaret…” – ord fra Trosbekendelsen.

Denne tekstside er en palimpsest. Det er / var et pergamenthåndskrift, hvor den oprindelige tekst er skrabet af, og derpå genbrugt. Mange gange skinner den originale tekst dog igennem den nytilførte.

Nis Schmidt har benyttet sider fra Bibelen, som han har sat ind i sine malerier og bemalet som her. På Nis Schmidts maleri oplyses teksten i et gyldent lys fra korset.

Og det er denne tekst, der giver håbet til mennesket og titlen på maleriet.

Kraniet er sat som et portræt på en udhævet tavle over teksten som en understregning. En ”overstregning?”

 

Thomas Kiær * 1954 : U.T.

Thomas Kiær er kendt for sin rasterteknik, som indgår som en vigtig del af billedfladen. Raster er et linjenet, hvorigennem man fotograferer billeder, der skal reproduceres, idet man herved opnår en opdeling af billedet i punkter. De større punkter svarer til billedets mørkere partier, de mindre punkter svarer til de lysere. Den teknik benytter Thomas Kiær i sit maleri, og det er et af hans ”varemærker.”  Det er også hans lag-på lag-teknik, hvor man ligesom kan se ind gennem flere gennemsigtige aflejringer liggende bag ved hinanden, hvilket også er synligt i dette maleri.

Man ser bygningsværker af forskellig art i blåt og hvidt, og som en slags indramning har Thomas Kiær farverne gul, rød og rosa med.

 

Lisbeth Ellinor *1959: Pina

Lisbeth Ellinor er p.t. udstillingsaktuel til 30.september i Galleri Brænderigården. Hun har et motivvalg, der spænder over flere emner blandt andet dans – måske især den argentinske tango.

Dette maleri er fra hendes dansebilleder, hvor hun har valgt at bringe sin hyldest til en navnkundig, tysk kunstner ved navn Pina Bausch, (tysk moderne danser, koreograf, danselærer og balletinstruktør,1940-2009) der dansede sine følelser ud, hvilket greb Lisbeth Ellinor, da hun så en video med hende. Og så måtte Lisbeth Ellinor altså gribe pensel og palet og gengive denne på flere måder farverige danserinde. Hun ses her fanget i ét nu i dansen. Hun er iført en blomstret kjole, hvis mønster går igen i andre af Lisbeth Ellinors billeder, hvilket er meget raffineret.

Der er en anden speciel ting ved maleriet, nemlig den usædvanlige beskæring og baggrundens opdeling i to farver.