Kunstcirkler

Kunstcirkel – for dig og måske også dine venner

Mød andre kunstinteresserede og få muligheden for at have forskellig kunst hængende.
Der udvælges et antal kunstværker, svarende til medlemmer i cirklen.

Hver 3. måned byttes kunstværket og der kommer således ny kunst derhjemme eller på arbejdspladsen i en på forhånd aftalt rækkefølge. En fra cirklen kommer til dig, og du skal levere til en af de andre.

På denne måde har man hvert kunstværk hængende i en periode, og ved overleringen mødes man med de andre medlemmer.
Måske får man rykket nogle grænser for, hvad man kan lide af kunst, da man jo også i perioder har noget hængende, som man måske ikke selv ville have valgt ved første øjekast.

Cirklen har 10 medlemmer og 10 kunstværker. Hver enkelt værk hænger 3 mdr. hos hvert medlem, over en periode på 3 mdr, hvorefter kunstværkerne udloddes blandt medlemmerne.
De 2 sidst udtrukne, som ikke har så meget at vælge mellem, får mulighed for at bytte værkerne i galleriet, hvis favoritterne skulle være taget.

Hvis I allerede er 10 venner eller kollegaer, kan vi oprette cirklen straks. I dette tilfælde bestemmer cikrlen selv prisen for værkerne, men det kunne fx være 500,- /md. Det er her muligt, at lave en individuel løsning specifikt for jeres cirkel, hvis  der blandt cirklens medlemmer, er ønske og enighed om et højere beløb. 

Betalingen for værkerne bestemmer cirklen selv, men det kunne fx være 500,- /md.
Galleriet finansierer kunstværkerne, og medlemmerne betaler det aftalte beløb til en konto her.

Det er altid muligt at blive skrevet op til næste cirkel i galleriet. Cirklen igangsættes når der er 10 medlemmer.

Vil du være medlem af en kunstcirkel, så kontakt galleriet (40136886 eller info@gb-h.dk) og få flere oplysninger.

Værkerne udvælges i forskellige stilarter, men alle af gode anerkendte kunstnere. De fleste som billeder, men der findes også plads til et par skulpturer. Stilarterne udvælges bevidst forskellige, så man får mulighed for at afprøve forskellige værker helt uforpligtende.

Når cirklen igangsættes, mødes alle deltagerne hos os i galleriet og får en grundig gennemgang af de forskellige værker. Alle de praktiske forhold gennemgåes, og cirklens egen hjemmeside præsenteres – herpå kan alle værkerne genses med præsentationerne.

Nu også mulighed for kunstcirkel med samtidskunst. 300,-/md.

Aktuelt er der åbnet for kunstcirkel #20 til 475,- /md – Vent ikke for længe, hvis du vil sikres en plads.