OM GALLERIET

Brænderigården er ejet af Helle og Jørgen Melstrup

IMG_0278-_Medium


Galleriet har som mission at formidle god kunst af høj kvalitet til virksomheder og private. Vi tilbyder at medvirke ved udsmykningsopgaver og kan trække på mange anerkendte kunstneres værker og erfaringer.
Galleriet samarbejder gerne med private såvel som virksomheders kunstforeninger - både omkring udstilling og indkøb.
Vi tilstræber at have et repræsentativt udvalg af anerkendte etablerede kunstnere samt i forening hermed tillige at vise værker af yngre kunstnere.

Galleriet råder over ca. 500 m2 lyse lokaler fordelt på 2 etager

Udover galleriets permanente udstillinger afholdes 6-8 skiftende udstillinger året rundt.
Til virksomheder har vi udviklet et specielt koncept omkring udlejning af kunst. Fra kun 175,-/md. kan du få skiftet billeder hvert kvartal, hvor vi tager os af alt det praktiske. Se mere under leje/leasing her

Galleriet tilbyder interesserede at deltage i en kunstcirkel, hvor man hver 3. måned får nye værker hjem. Der betales et fast månedligt beløb, og ved udløb vælger man et af de billeder man har haft hængende i perioden. Se mere under kunstcirkler her

Der blev i 2008 tilknyttet en kunstforening til galleriet, og der er ca. 100 medlemmer.
Både private og virksomheder kan være medlemmer. Se mere under kunstforening her

Læs mere på hjemmesiden, eller kontakt os for at høre nærmere.